Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Parterapi med autisme og ADHD

Parterapi kan være en uvurderlig ressource for par, hvor den ene eller begge partnere har autisme eller ADHD. Neurodivergens kan være en kilde til unikke udfordringer i et parforhold, men med den rette støtte kan I lære at navigere i dem på en måde, der tilgodeser jer begge.

Autisme i parforholdet

Autisme kan påvirke kommunikation og social interaktion på mange forskellige måder, der kan føre til misforståelser eller følelsen af afstand mellem partnere. I parterapi skaber vi sammen et rum, hvor I hver især får støtte til at udtrykke jeres behov, tanker og følelser uden dom. I får hjælp til at spotte jeres mønstre og triggere, og sammen finder vi nye kommunikationsstrategier og redskaber, der hjælper jer til at forstå hinanden bedre og genskabe følelsen af forbundethed.

ADHD i parforholdet

ADHD kan påvirke områder som opmærksomhed, impulsivitet og organisatoriske færdigheder. Det kan meget naturligt føre til store frustrationer i dagligdagen. Måske føler den ene partner et overansvar for at få hverdagen til at fungere, fordi den anden har svært at gennemføre eller glemmer de fælles opgaver. Og måske savner partneren med ADHD forståelse for det usynlige arbejde, der foregår bag kulissen med at holde styr på tanker og processer.

Gennem parterapi kan I lære at identificere og forstå de særlige udfordringer, ADHD bringer ind i jeres forhold, og hvordan I kan samarbejde om løsninger, der gavner jer begge. Det kan være alt fra planlægningsteknikker og rutiner, der kan lette daglig stress, til et sprog for jeres tanker og følelser, der kan bringe jer tættere på hinanden igen.

Parterapi skaber forståelse og accept for neurodivergens

En vigtig del af parterapi for par med autisme eller ADHD er at fremme forståelsen og accepten af hinandens forskelligheder. Det handler om at anerkende hinandens styrker og udfordringer og bygge bro mellem forskellige måder at være i verden på. På den måde kan parterapi styrke båndet mellem jer og hjælpe jer med at skabe en mere harmonisk og kærlig relation.

Parterapi kan også give værktøjer til at styrke intimitet og nærhed, samtidig med at vi arbejder med de udfordringer, der kan opstå undervejs i forløbet. Ved at engagere jer i parterapi viser I hinanden, at I forpligter jer på hinandens trivsel og på at bygge et stærkt og kærligt forhold på trods af jeres de udfordringer.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Subscribe for the updates!