Lever du i en sammenbragt familie? Så kender du måske oplevelsen af, at parforholdet føles komplekst og udfordrende på en helt anden måde end i tidligere relationer. I så fald er I langt fra alene – mange par kommer i terapi med en følelse af at elske hinanden og samtidig føle sig slidte, misforståede og følelsesmæssigt på afstand af hinanden.

Jeg møder en del par, hvor den ene eller begge har børn med ind i forholdet. Måske er der også kommet fælles børn til. Her er der ofte både stor kærlighed og vilje til at kæmpe for parforholdet – men også mange hensyn, stærke følelser og komplekse relationer, der kan presse selv det mest robuste parforhold.

Dette indlæg handler om nogle af de typiske udfordringer i den sammenbragte familie – og om, hvordan vi kan arbejde med dem i parterapi.

Typiske udfordringer i sammenbragte familier

At føle sig splittet eller valgt fra

En meget almindelig smerte i sammenbragte familier handler om loyalitet. Måske oplever den ene part sig ofte valgt fra – som om børnene altid kommer først for den anden. Samtidig kan den anden forælder føle sig splittet, som en lus mellem to negle: “Hvis jeg prioriterer dig, er jeg bange for at svigte mine børn.”

De par, jeg møder, går ofte skævt af hinanden der, hvor de kommer til at tillægge hinanden dårlige motiver. Den ene kan synes, at den anden er egoistisk med sine krav om prioritering; mens den anden kan tænke, at partneren simpelthen er ligeglad med dennes følelser og behov.

Ofte handler det dog for begge om frygten for at være forkert, utilstrækkelig og frygten for at miste. Når vi får blik for det, bliver det nemmere at møde hinandens sårbare følelser og finde nye veje til at genskabe kontakten og trygheden.

Uklare roller og forventninger

I mange sammenbragte familier er det uklart, hvem der har hvilket ansvar:

• Hvad må og skal bonusforælderen blande sig i?
• Hvem sætter grænser for børnene?
• Hvad forventer vi egentlig af hinanden?

Det er spørgsmål, der helt naturligt kan være svære at tale om – hvilket kan være en god grund til, at rammerne bliver uklare. Samtidig er børneopdragelse generelt noget af det mest sårbare, vi kan tale om, fordi den knytter sig så tæt til vores ønske og intention om at være gode forældre og gøre det bedste for vores børn.

Derfor opstår der let irritation, afstand og gentagne konflikter, når der er uenighed om børneopdragelsen og rollerne i den sammenbragte familie. Det kan være hjælpsomt at opdage, at konflikterne ofte dækker over usikkerhed og et ønske om at føle sig tryg og betydningsfuld.

Manglende tid og følelsesmæssigt overskud

Logistik, samværsordninger, børnenes behov og eventuelle konflikter med eks-partnere kan fylde meget i hverdagen. Parforholdet kan komme til at leve på resterne af jeres energi. Mange par beskriver, at de fungerer godt praktisk – men savner nærhed, ro og følelsen af at være forbundet.

Når der er børn, er tidligere relationer som sagt ofte stadig en del af livet. Det kan desuden vække jalousi, utryghed, vrede eller magtesløshed – også selvom man rationelt godt ved, at det “burde være okay”. Disse følelser er almindelige, men kan være svære at tale om uden at ende i skænderier eller tavshed.

Hvordan kan parterapi hjælpe?

I mit arbejde som parterapeut arbejder jeg primært med emotionsfokuseret parterapi (EFT). Her ser vi ikke konflikterne som tegn på, at noget er galt med jer – men som signaler om vigtige følelsesmæssige behov, der ikke bliver mødt.

Jeg er ikke interesseret i at gøre mig til dommer over, hvem der har ret, og hvem der tager fejl. Jeg er på relationens side og interesseret i sammen med jer at undersøge de dynamikker og mønstre, tanker og følelser, der kommer på spil imellem jer – både synligt og under overfladen.

Når I begynder at forstå jer selv og hinanden bedre – hvorfor I hver især kommer til at tænke, føle og handle, som I gør, også når det rationelt er uhensigtsmæssigt – kan I begynde at samarbejde om at gøre noget nyt og genfinde empatien, omsorgen og forbindelsen til hinanden.

Fra konflikt til forståelse og tryghed

I terapien hjælper jeg jer med at forstå, hvad der sker under konflikterne. I stedet for at blive fanget i gentagelser som kritik, forsvar eller tilbagetrækning, arbejder vi med at få adgang til det, der ligger bag:

• savnet efter kontakt
• frygten for at miste
• følelsen af at stå alene

Når disse følelser får plads og bliver mødt, opstår der ofte mere ro og forståelse mellem jer.

I sammenbragte familier er der mange relationer at tage hensyn til. Derfor er et trygt og stærkt parforhold helt centralt. I terapien arbejder vi med at styrke jeres følelsesmæssige forbindelse, så I kan opleve, at I står sammen og er vigtige for hinanden, også når det bliver svært.

Når trygheden mellem jer vokser, bliver det lettere at håndtere uenigheder om børn, grænser og familieliv.

Begges oplevelser er vigtige

I parterapien er der plads til begge jeres perspektiver. Bonusforælderens følelse af at stå udenfor er lige så legitim som forælderens oplevelse af ansvar, pres og loyalitet.

Når I får hjælp til at høre hinanden på et følelsesmæssigt plan – frem for kun at høre kritik – kan der opstå mere empati og mindre fastlåsthed.

Sammenbragte familier stiller store krav til parforholdet. Det betyder ikke, at jeres forhold er forkert – men at det har brug for opmærksomhed, støtte og tryghed.

Parterapi kan være et sted, hvor I igen finder hinanden følelsesmæssigt og styrker jeres relation, så den kan bære den kompleksitet, som livet i en sammenbragt familie rummer.