Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Hvordan kan psykoterapi hjælpe, hvis du har autisme eller ADHD?

For mange mennesker med autisme eller ADHD kan hverdagen føles som en konstant kamp for at navigere i en verden, der ikke altid giver mening. Du kender måske til at prøve at maskere dine unikke personlighedstræk for at tilpasse dig andres forventninger. Måske har du endda gjort det så længe, at du har mistet kontakten til dig selv.

Men hvad nu, hvis løsningen ikke er at ændre, hvem du er, men at forstå og omfavne din egen unikke måde at tænke, føle og være i verden på?

I dette indlæg kan du blive klogere på, hvordan psykoterapi kan være et værdifuldt redskab til at styrke din selvidentitet, opnå dybere selvforståelse og finde en større accept for dig selv og den verden, du navigerer i.

Lige nu kan du få 20 % rabat på første samtale. Skriv til mig på rikke@nytstaasted.dk eller tryk på knappen “Bestil tid” og vælg en tid, der passer dig. Brug koden godtfrastart ved bestilling, så får du trukket 20 % af prisen. Tilbuddet gælder både indivdiuel terapi, parterapi og familierådgivning.

At forstå og finde dig til rette i din identitet

Har du levet et liv med autisme eller ADHD, så føles det måske, som om du konstant skal maskere, nedtone eller gemme dele af dig selv for at passe ind i fællesskabet. Det kan være i familien, blandt venner, i skolen, på jobbet – alle de steder, hvor vi mennesker kan have brug for at føle, vi hører til.

Det kan blive så indgroet, at du knap nok lægger mærke til de bånd, du lægger på dig selv. Eller det kan skabe forvirring og en følelse af, at du ikke rigtigt ved, hvem du egentlig er.

I terapi skaber vi et trygt rum, hvor du kan finde tilbage til dig selv. Sammen kan vi fx udforske, hvilke af dine personlighedstræk, der knytter sig til ADHD eller autisme, og hvad der er tillærte adfærdsmønstre og strategier. Vi adskiller det, du kan og vil ændre på, fra det, du har brug for at acceptere og navigere i som livsvilkår. Det handler om at finde tilbage til din identitet og de kerneværdier, der gør dig til dig.

En ny og dybere selvforståelse

Terapi er et sted, hvor du kan opnå en dybere selvforståelse. Vi undersøger sammen, hvordan din hjerne fungerer og processerer dine tanker, følelser og handlinger. Hvorfor reagerer du, som du gør i sociale situationer? Hvorfor bliver du overstimuleret af bestemte lyde eller omgivelser? Hvordan kan du passe bedre på dig selv, så du undgår nedsmeltninger og burnouts?

Denne viden giver dig redskaber til at håndtere store og små udfordringer i hverdagen og til at kommunikere dine behov tydeligere. Det er en proces, hvor du lærer at blive din egen ekspert og stole på din viden om dig selv. Du er ikke kun et menneske med autisme eller ADHD – din personlighed er unik, og det samme er dine mestringsstrategier.

Din personlighed er unik – og det samme er dine mestringsstrategier.

Fra perfektion til selvaccept

Kæmper du med dine egne tårnhøje krav til dig selv hver dag? Har du svært ved at finde balancen og sætte realistiske forventninger? Og slår du dig selv i hovedet med alt det, du synes, du burde kunne? Så er du ikke alene.

For mange mennesker med en neurodivers hjerne er de høje krav til egen formåen drevet af en livslang kamp for at passe ind. Hvis du konstant overforbruger af dine ressourcer i et forsøg på at tilfredsstille andre, kan det bl.a. føre til stress, angst og lavt selvværd.

Terapi kan hjælpe dig med at skrue ned for perfektionismen, sætte realistiske forventninger til dig selv og finde større selvomsorg og selvaccept. Det handler om at anerkende, at du er god nok, som du er – med alle dine styrker og udfordringer. Vi arbejder med at ændre dine negative tankemønstre og med at omfavne de unikke sider af din neurodiversitet i stedet for at se dem som fejl, der skal rettes.

Psykoterapi kan være nøglen til et liv i trivsel

Terapi er selvfølgelig ikke en universalløsning, der passer til alle. Men for mange med autisme og ADHD kan det være en vigtig brik i puslespillet – en nøgle til større selvforståelse og -accept og dermed til at leve et mere autentisk og meningsfuldt liv, hvor du trives i stedet for kun at overleve.

Hvis du overvejer et terapiforløb, er det en god idé at finde en terapeut, der har specialiseret viden inden for autisme og/eller ADHD. Denne specialistviden skaber fundamentet for et rum, hvor du kan føle dig set, hørt og forstået, og hvor terapien er tilpasset din unikke måde at tænke og føle på.

Er jeg den rette terapeut for dig?

Tillid, tryghed og god kemi er afgørende for dit udbytte af at gå i terapi. Derfor er du altid velkommen til at kontakte mig og undersøge, om vi er et match. Send mig en mail eller book tid til en gratis, uforpligtende forsamtale over telefonen eller online.

Lige nu får du desuden 20 % rabat med rabatkoden “godtfrastart”, når du bestiller tid til din første session – uanset om du ønsker individuel terapi, parterapi eller familierådgivning.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Subscribe for the updates!