Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Ny gruppe for mødre til børn med særlige behov

Så er der godt nyt til dig, der er mor til et barn med særlige behov og bor i Roskilde-området. I går faldt detaljerne nemlig på plads for en ny mødregruppe for mødre til børn med særlige behov, som arrangeres af For Lige Vilkår og starter op i januar 2025.

Gruppens formål

Jeg er gruppeleder på forløbet, hvor vi mødes og taler om de udfordringer, der kan følge med at have et barn med særlige behov.

Det er en mulighed for at møde ligesindede, der forstår din situation bedre end de fleste, og opleve støtte og spejling.

I et trygt og fortroligt rum kan vi tale om op- og nedture, tanker og følelser, glæder og sorger, successer og strategier til det, der bliver særligt udfordrende.

Og endelig er det en mulighed for at skabe nye, værdifulde relationer, der kan fortsætte på den anden side af forløbet, hvis I vil.

Tid og sted

Vi mødes 8 mandage fra 17.30-20 i Byens Hus, Stændertorvet 1, 4000 Roskilde – lokalet “Forsamlingen”. Mødet er med forplejning (sandwich og sodavand). Mødedatoerne er:

  • 6. januar
  • 20. januar
  • 3. februar
  • 17. februar
  • 3. marts
  • 17. marts
  • 31. marts
  • 14. april

Tilmelding

Mødregruppen er åben for medlemmer af For Lige Vilkår og gratis at deltage i. Gruppen er finansieret med støtte fra den A.P. Møllerske Støttefond. Læs mere og tilmeld dig her:

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Subscribe for the updates!