Skip to content Skip to footer

Få professionel parterapi til nedsat pris – kompetent, forstående og empatisk hjælp baseret på et solidt fagligt fundament og erfaring fra egen praksis. Lige nu får I 50 % rabat på første samtale á 90 min. Derefter kan I få 20 % på forløb.

Tilbuddet gælder i en begrænset periode i forbindelse med min afsluttende eksamen og certificering som psykoterapeut MPF med speciale i parterapi.

50 % rabat på første samtale

I får 90 min. parterapi med 50 % rabat:
Rabatpris: kr. 375,-
Normalpris: kr. 749,-

Tilbuddet om 50 % rabat på første samtale er uforpligtende – der er intet krav om, at I fortsætter i forløb.

Den første samtale er en mulighed for jer for at mærke, hvordan det er at gå i parterapi hos mig. Det vigtigste for jeres udbytte er, at I begge føler jer set, mødt og forstået.

20 % rabat på efterfølgende samtaler

Har I efter jeres første samtale lyst til at fortsætte i parterapi, får i 20 % rabat på op til 6 yderligere samtaler:

Parterapi (90 min.) – book op til 3 ekstra samtaler med rabat:
Tilbudspris: 599 kr. / samtale
Normalpris: 749 kr. / samtale

Struktureret parterapiforløb på 6 sessioner med rabat:
Tilbudspris: 2.799 kr.
Normalpris: 3.499 kr.

Bestil gerne en gratis, uforpligtende forsamtale, hvor I kan høre mere og få svar på spørgsmål.

Skriv til mig på: rikke@nytstaasted.dk
Ring på: 61 99 16 52
Eller book en gratis forsamtale

Samtalerne optages på video i forbindelse med dette tilbud. Udvalgte klip kan anvendes til supervision og eksamen med fokus på mit arbejde som parterapeut.

Et trygt rum for jer, der ønsker forandring

Parterapi handler ikke om at finde fejl og dømme rigtigt og forkert – men om at forstå hinanden bedre, bryde uhensigtsmæssige mønstre og skabe et mere trygt, omsorgsfuldt og levende parforhold, hvor I spiller jer selv og hinanden bedre.

Jeg er altid på relationens side og kommer ikke til at gøre mig til dommer over nogen af jer. Til gengæld vil jeg gerne hjælpe jer med at få øje på, hvordan I hver især bidrager – bevidst eller ubevidst – til den dynamik, der udspiller sig imellem jer og spænder ben for følelsen af gensidig forståelse, kontakt og samhørighed.

Dette tilbud er til jer, der:

  • Sidder fast i gentagne konflikter
  • Oplever afstand og gensidige misforståelser
  • Savner bedre kommunikation
  • Ønsker at styrke jeres relation
  • Udfordres af forskellig lyst og behov i forhold til intimitet
  • Har autisme eller ADHD i parforholdet

Forløb á 6 sessioner – sådan er det opbygget

Vælger I forløbet af 6 sessioner, får I et struktureret forløb med tid og rum til både fælles arbejde og individuel refleksion:

  • 1 fælles opstartssession (90 min) – afdækning af jeres situation og ønsker
  • 2 individuelle sessioner (60 min) – 1 med jer hver
  • 3 fælles sessioner (75 min) – fælles fordybelse, gensidig forståelse og nye veje at gå

Det er et populært format hos mine klienter. Kombinationen af individuelle og fælles samtaler giver mulighed for både at fordybe jeres individuelle perspektiver og arbejde sammen på at styrke jeres relation og sætte en fælles retning, der kan rumme jer begge.

I behøver ikke at vælge forløbet fra start. I er meget velkomne til at starte med en enkelt samtale og mærke efter, før I beslutter jer for et forløb. Det vigtigste for jeres udbytte af parterapien er, at I begge føler jer mødt, forstået og godt tilpas hos mig.

Hvorfor tilbyder jeg rabat?

Efter snart 5 års uddannelse afslutter jeg om få måneder min uddannelse til psykoterapeut MPF med speciale i parterapi. Og for at opnå min certificering skal jeg anvende videoklip fra en session.

Videoklippet vil ikke have fokus på jer som klienter, men på min rolle og mit arbejde som terapeut og på de faglige interventioner og kompetencer, som er hjælpsomme for jer i parterapien.

Derfor tilbyder jeg lige nu 50 % rabat på første samtale samt 20 % rabat på forløb til par, hvis sessioner jeg må optage på video. Udvalgte videoklip kan medbringes i supervision samt anvendes til eksamen, altid under fuld fortrolighed og tavshedspligt – og alt slettes igen efter eksamen i juni.

Tryghed, etik og fortrolighed

Jeres tryghed er vigtig for det arbejde, vi laver sammen. Derfor skal I vide, at:

  • Videoklip anvendes udelukkende til supervision og evt. certificering/eksamen
  • Materialet ses kun af relevante fagpersoner
  • Alt behandles fortroligt og i overensstemmelse med gældende etiske retningslinjer
  • I kan altid stille spørgsmål eller trække jeres samtykke tilbage

Dette aftales grundigt og tydeligt, inden forløbet starter.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Rikke og er psykoterapistuderende med egen praksis i Nyt Ståsted. Jeg har studeret psykoterapi i snart 5 år og løbende specialiseret mig ind i arbejdet med par. Ved siden af studiet har jeg individuel terapi og parterapi på ugentlig basis.

Jeg arbejder relationelt, nærværende og respektfuldt – med fokus på at skabe et rum, hvor begge parter føler sig set og hørt.

Du kan læse mere om min tilgang på resten af hjemmesiden.

Praktisk information

  • Pris: kr. 375,- for første samtale – efterfølgende kr. 599,- per samtale (90 min.) eller kr. 2.799,- for forløb á 6 sessioner
  • Normalpris: kr. 749,- per samtale (90 min.) eller kr. 3.499,- for forløb á 6 sessioner
  • Antal pladser: max 2 forløb
  • Booking: direkte kontakt via mail eller telefon

rikke@nytstaasted.dk
61 99 16 52

OBS! Der er et begrænset antal pladser.

Hvorfor skal forløbet optages på video?
Det er et krav for min eksamen og certificering, at jeg inkluderer et videoklip på 10 min. af mit arbejde som parterapeut. Video giver desuden mulighed for at reflektere dybere over vores sessioner og giver mig et endnu stærkere grundlag for at hjælpe jer bedst muligt.

Kan vi sige nej undervejs?
Ja. Samtykke er frivilligt og kan altid trækkes tilbage.

Er det “rigtig” terapi?
Ja. Forløbet er professionelt og følger samme rammer som al anden terapi i min praksis, hvor jeg har klienter i individuel terapi og parterapi til daglig. Det sikrer jer kompetent hjælp baseret på praktisk erfaring.

Grundet travlhed har jeg desværre midlertidigt lukket for tilgang af nye klienter.

Jeg forventer at åbne op for tilgang igen i slutningen af maj 2026 - du er velkommen til at sende mig en mail på rikke@nytstaasted.dk, hvis du gerne vil kontaktes i den forbindelse.

Er du allerede i forløb, kan du selvfølgelig fortsat bestille tider. Har du afsluttet et forløb hos mig inden for det sidste halve år og ønsker at genoptage dine samtaler, er du velkommen til at sende mig en mail og forespørge på en åbning.

OBS! Jeg forventer at holde min praksis lukket fra d. 13/4-20/5 samt d. 25/6-31/7 2026.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Subscribe for the updates!