Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Psykoterapi kan være en værdifuld proces for dig, der ønsker at hele dine sår og forbedre din mentale og følelsesmæssige trivsel. Gennem samtaleterapi kan du opnå en dybere forståelse af dine følelser, tanker og adfærd, og du kan få støtte til at udvikle nye, effektive strategier til at håndtere udfordringer i et trygt og tillidsfuldt rum. Sammen kan vi arbejde med problematikker relateret til stress og depression, selvidentitet og selvværd, autisme og ADHD, relationer og karriere og meget mere. Lige nu tilbyder jeg forløb til en særligt favorabel pris.

Emotionsfokuseret terapi og kropsinformeret terapi

Min tilgang til psykoterapi tager bl.a. udgangspunkt i emotionsfokuseret terapi (EFT). EFT fokuserer på at hjælpe dig med at identificere, forstå og regulere dine tanker, følelser og adfærdsmønstre. Ved bedre at forstå de følelsesmæssige oplevelser og sammenhænge, der ligger til grund for dine problemer, kan vi sammen arbejde på at bryde gamle mønstre og finde nye, mere konstruktive veje til forandring.

Samtidig er jeg optaget af det relationelle, fordi relationer er det vigtigste, vi har. Det gælder både relationen til os selv og til vores partner, børn, familie, kolleger og venner. Som mennesker er vi skabt til at søge samhørighed og fællesskab, og det kan føre til stor smerte, når vi føler os afvist, isoleret eller ikke gode nok. Her kan nye perspektiver være en hjælp til at styrke relationer både indadtil og udadtil.

Endelig har jeg fokus på at tænke kroppen og nervesystemet ind som genveje til mental trivsel. Ofte sanser kroppen lettere, hvad hovedet har svært ved at forstå, og kroppen taler sit eget sprog. Hos mig kan vi derfor også arbejde med kroppen og nervesystemet som et middel til at opnå større fysisk og psykisk ro og trivsel.

Temaer i psykoterapi

Det er dig, der sætter agendaen for, hvad vi kan arbejde med i vores samtaler. Eksempler på temaer kan være:

  • styrke selvværd og selvtillid
  • udfordrende relationer – fx til en partner, familie, venner, kolleger
  • forældrerollen – god nok er bedre end perfekt
  • balancen mellem karriere, fritid og familieliv
  • strategier til at reducere stress og regulere følelser
  • selvomsorg med god samvittighed
  • udfordringer relateret til autisme og ADHD
Psykoterapi – forløb til nedsat pris

I forbindelse med min videreuddannelse til psykoterapeut MPF kan du i en begrænset periode købe et forløb á 3 eller 5 sessioner (60 min.) til en særligt favorabel pris:

  • 3 sessioner for kr. 999,-
  • 5 sessioner for kr. 1.599,-

Få mere info via kontaktformularen, book en gratis afklaringssamtale eller køb dit forløb og bestil tid til første samtale her:

Jeg vil bede om tilladelse til at optage vores samtaler på video, så jeg kan få supervision og konstruktiv feedback på mit arbejde hos en erfaren supervisor (psykolog eller psykoterapeut MPF). Der er naturligvis altid fuld fortrolighed, optagelserne bliver udelukkende brugt i uddannelsesøjemed til at støtte min faglige læring, opbevares sikkert og slettes efter brug.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Subscribe for the updates!